- Byggeri
Byggematerialer, konstruktion, arkitektur og placering i landskabet er essentielt for graden af bæredygtighed i byggeriet. Det er nødvendigt at etablere et tæt samarbejde med rådgivere, myndigheder og entreprenører, også hvis der vælges selvbyg, er rådgivning ofte nødvendig. Det bedste resultat opnår man, hvis man forinden har formuleret nogle klare visioner for fællesskabet, hvad angår bæredygtighed, og har sat sig ind i de muligheder og alternativer, der findes. - El, vand og varme
Valg af løsninger til opvarmning af rum og vand er sammen med forsyningen af elektricitet noget af det vigtigste for graden af bæredygtighed i fællesskabets energiforsyning. Her taler vi samtidig om nogle valg, der har stor indflydelse på økonomien og selvforsyningsgraden. Hvis man ved etableringen af sit fællesskab tænker i fælles løsninger, er der besparelser at hente på såvel den grønne som den økonomiske bundlinje. På samme måde kan fælles håndtering af regn- og spildevand spare miljøet for skadelige kemikalier og næringsstoffer samt bevare ressourcer på matriklen. - Deleøkonomi og genbrug
Bevidsthed om, hvilke ting man anskaffer sig, og hvordan man skiller sig af med dem igen, bidrager til bæredygtigheden. Også her giver et fællesskab større muligheder i form af storindkøb, deleordninger, ambitiøs affaldssortering, genbrug og upcycling - Landskabsdesign
Biodiversitet og regnvandshåndtering er to grønne hensyn, som kan tænkes ind i planlægningen af udearealerne. Derudover kan man arbejde med et spiseligt landskab af nødde- og frugttræer samt bærbuske. - Fødevareproduktion i fællesskabet
Fødevareproduktion bliver mere bæredygtigt af at foregå på egen jord; herved undgås emballage og transport som ved indkøb af fødevarer i supermarked eller ved levering fra grossist. Ved egen produktion anvendes ofte mere af planterne end ved køb af produkter, der skal fremstå ensartede. Eget dyrehold kan også bidrage til at reducere madspild, da dyrene spiser en del madrester, grøntsagsskræl etc.
INTRODUKTION
I dag er mange bofællesskaber enten underlagt bæredygtighedskrav fra kommunal side, f.eks. DGNB-mærkning (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), eller har selv et ønske om i fællesskab at leve mere bæredygtigt. Det er en styrke at være sammen om større investeringer og livsstilsændringer, og derfor er bofællesskaberne en optimal boform til at afprøve bæredygtige løsninger.
Det grønne felt er bredt. Ikke kun byggeriet, men også energiforsyningen, affaldssorteringen, byttebiksen og de grønne fællesområder bidrager til en bæredygtig profil. Det er en god ide at alliere sig med fagfolk og eksisterende fællesskaber, der allerede har gjort sig erfaringer.
Det er også vigtigt at holde de bæredygtige løsninger op imod økonomiske realiteter.
Fx kan et billigt tag af stålplader være en god og prisbillig løsning, der er forholdsvis bæredygtig, når man tager i betragtning, at 95% af alt stål genbruges.
Bæredygtighed er et hensyn, de fleste bofællesskaber naturligt tænker ind, når de skal etablere deres boliger og levevis som fællesskab. I det følgende ser vi på, hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i sine valg af materialer, forsyninger og processer.
Mere uddybende tekst er på vej
