Livets gang i Kløverbakken. Foto: Lindhardt Jensen

Af Søren Ingemann Zinck

80 års etableret verdensorden har siden det amerikanske præsidentskifte i januar været i opbrud. USA's ændrede kurs ift. militær støtte til Ukraine og nylige forbrødring med Rusland har efterladt de europæiske regeringsledere med et akut behov for at stå sammen om at skabe et stærkt og i højere grad uafhængigt Europa.

Allerede sidste sommer publicerede Beredskabsstyrelsen ”Forberedt på Kriser”, hvor hovedbudskabet er, at privathjemmet skal kunne klare sig i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. I den svenske pendant, ”Om krisen eller kriget kommer”, er det en uge. Tallene varierer, men fælles er det, at rettidig omhu kan afbøde det værste pres på forsyning, infrastruktur og sundhedsvæsen. 

Men hvilken kapacitet er bofællesskaber egentlig i tilfælde af en krisesituation, og er der ligheder mellem prepping og bæredygtighed? Bofællesskab.dk har talt med repræsentanter fra tre bofællesskaber:

Bofællesskabet Æblevangen ligger i Smørum og består af 18 boliger samt et fælleshus. Johan husker, at en bofælle bragte Beredskabsstyrelsens netop lancerede publikation op under Eventuelt på et fællesmøde, men at reaktionerne var sparsomme, og at det heller ikke blevet noteret i mødereferatet. Heller ikke i kølvandet på fællesmødet har der været en organiseret dialog om sagen; måske fordi folk finder det ligegyldigt, eller måske det er for svært, vurderer Johan.

Solceller, gulerødder og førstehjælp
Johan oplever ikke umiddelbart nogle fælles potentialer for at afbøde pres på strømforsyningsmangler. Fælleshuset og en del af boligerne har solceller, men såfremt el-nettet går ned, er de ikke indrettet, så de kan levere strøm til de huse, de sidder på endsige til den resterende del af bofællesskabet. Man har også nogle gange undersøgt mulighederne for at etablere et energifælleskab, men det forekommer meget kompliceret og temmelig kostbart, fortæller han.

Hvad mad angår – fortæller Johan – har bofæller mulighed for at få tildelt et stykke jord, som de selv kan dyrke, og i tilfælde af en langvarig forsyningskrise ville større dele af grunden kunne opdyrkes med spiselige afgrøder.

Endvidere har der i Æblevangen også været afholdt to korte førstehjælpskurser, hvor man samtidig afprøvede den hjertestarter, bofællesskabet også har fået installeret frit tilgængeligt på fælleshuset. Og Johan vurderer, at der tillige ville være potentiale i at opgøre relevante kompetencer i såvel fysisk som psykisk førstehjælp, således at det i en krisesituation ville være tydeligt, hvem der kan trækkes på.

Sårbarheder belært af erfaringer
Johan understreger, at bofællesskabet selvfølgelig ikke er imod at træffe rettidige foranstaltninger ift. krisesituationer, men at når ”krise” forstås som en ”krigs-krise”, så kan det hurtigt blive for fjernt eller ligefrem utænkeligt; eller overvejelsen kan være ”hvis krigen først kommer, så kan det hele være ligegyldigt”. Derfor forbereder Æblevangen sig på andre kriser.

F.eks. har man som følge af vandindtrængen fra bofællesskabets lokale sø i de omkringliggende huse opdateret alarmsystemet, sådan at pumper og alarmer ikke kobles til samme strømkilde og gruppe. Det minimerer – men fjerner dog ikke – risikoen for en oversvømmelse, hvis al strøm i bofællesskabet afbrydes, erkender Johan. Systemet efterses dog årligt af et professionelt firma.

Bæredygtighed og prepping
Johan og enkelte andre bofæller har anskaffet forskellige forsyninger, herunder langtidsholdbar mad, vand, gasbrænder til madlavning, nødradio med håndsving, solceller til opladning af mobil etc. Han oplever holdninger både tilslutning og bagatellisering, men nok primært, at den seriøse overvejelse og især handlingen derpå, udebliver. Igen fordi tankens udspring er for ubehagelig. Johan har ikke selv gjort sig videre overvejelser om forholdet mellem prepping og bæredygtighed, men ideer om opskalering af køkkenhavedyrkning og solcelleenergi vidner om, at der et fundament at bygge videre på.

Jens Bruun Larsen, Kløverbakken: Rettidig omhu samler og styrker os

Bofællesskabet Kløverbakken i Odder er hjem for 183 mennesker - heraf 71 børn - fordelt på 58 boliger samt et fælleshus. Driftsudvalget – som Jens er en del af – tog som opgave at se nærmere på Beredskabsstyrelsens anbefalinger, og hans oplevelser er, at der har været bred opbakning til processen i bofællesskabet.

To-spors-plan: Kommunikation og praktik
Driftsudvalgets beredskabsskitse har to spor: Et kommunikationsspor og et praktikspor:

- Vi kunne se, at vi på tværs af bofællerne jo har vældig mange kompetencer, som kan bringes i spil, fortæller Jens: - Eksempelvis håndværkere, læger, paramedicinere, familieterapeuter, sundhedsplejersker og ingeniører, som på hver deres måde bliver ressourcer, vi kan trække på i en krisesituation.

Identifikationen og især italesættelsen af disse ressourcer har været mindst lige så vigtig som praktiksporet, fordi det viser, hvor meget Kløverbakken selv kan håndtere. Og det er med til at skabe tryghed. Jens fortsætter:

- Det har også været et vigtigt fokus for os, at vi som samlet bofællesskab evner at skabe en positiv fortælling over for vores 71 børn under 12 år. Det er betryggende for børnene at vide, at de bor et sted, hvor der er mange til at passe på dem og kan håndtere, hvis de pludselig ikke skal i skole, eller der ikke er strøm eller vand i en periode.

Et 7-dages-praktikspor
I spor nr. 2 om det praktiske har driftsudvalget taget udgangspunkt i at kunne klare sig en uge som følge af nedbrud på centrale infrastrukturer såsom elforsyning, vand etc. De første tre dage er den enkelte families eget ansvar, i tråd med Beredskabsstyrelsens anbefalinger. Her kan familien spise af køleskabes og fryseres indhold og tære på øvrige indkøbte nødforsyninger. Også vandforsyninger er den enkelte families eget ansvar de tre første dage.

Boligerne opvarmes imidlertid med fjernvarme, som jo kræver el, og derfor har udvalget undersøgt og foretaget beregninger på, hvad der skal til, og hvad det vil koste at indkøbe biobrændselsovne til opstilling i fælleshuset. I scenariet har man taget udgangspunkt i en udetemperatur på -15C, som tillader en fornuftig buffer i budgetberegningen. Resultatet af beregningerne lyder på 18.000kr.
I det lagerområde, man alligevel skal opbevare ovnene og biobrændsel i, kan man så passende samtidig have et tørvarelager, forklarer Jens. Han og driftsudvalget er nemlig også begyndt at se nærmere på, hvordan fællesskabet kan understøtte en krisesituation ud over de anbefalede tre dage: - Vi køber jo alligevel løbende tørvarer ind til fælles mad, dvs. mel, bønner, pasta, konserves osv., så én idé går på, at vi indkøber et større lager, som vi så jævnligt skal huske at forbruge af, så varerne ikke bliver for gamle, tilføjer han.

Køkkenhaverne – fortæller Jens – er for små til at kunne generere en selvstændig næringskilde, men i sommer- og høstsæsonen kan den bidrage og forskønne basiskost fra tørvarelageret, som måske ikke vinder Michelinstjerner, men som man kan holde sig fint kørende på.

Vandet er som tidligere nævnt den enkelte families ansvar de første tre dage, men driftsudvalget har også kigget på mulige løsninger herudover, fortæller Jens:

- Vi har en række friske kilder i nærheden, og vi vil bl.a. se nærmere på forskellige rensningsmuligheder, f.eks. med kulfilter. Han tilføjer, at løsningen kan opsættes i løbet af de første tre døgn, hvor familierne er dækket af deres egne forsyninger, således at produktionen af renset vand er i drift på dag 4.

Brug krisetanker til at styrke jeres sammenhold
Driftsudvalgets arbejde pågår i skrivende stund, og første milepæl er en præsentation til et kommende fællesmøde. Jens håber, at bofællerne står tilbage med en følelse af, at de sammen er stærke.

- Budskabet er jo, at fordi vi har kortlagt så mange ressourcer og kompetencer i bofællesskabet, så behøver vi netop ikke gå rundt og være utrygge eller angste for, hvad der kan ske, for vi kan faktisk håndtere rigtig meget, siger Jens og fortsætter: - Jeg håber, at folk vil sidde tilbage med sådan en ”wow – hvor er vi heldige at bo i bofællesskabet”-følelse.

Jens vurderer, at kortlægningen og bevidstgørelsen om bofællesskabets kapacitet er mindst det halve arbejde. Dertil kommer visheden om, at der faktisk er en plan, som man kan hive frem, hvis det en dag skulle blive nødvendigt. Endelig opfordrer Jens til, at man ser den dystre baggrund for sådan en proces som en stor mulighed for at styrke fællesskabets sammenhold og selvfølelse.

- Og tænk hvis man nu forestiller sig lignende processer blive iværksat ude på villavejene: ”Spot dine nabos ressourcer”. Sikke et styrket civilsamfund, vi kunne skabe, slutter Jens.

Bofællesskabet og økosamfundet Permatopia ved Karise huser ca 145 voksne og 90 børn. Med eget landbrug, grøntsagsmarker, permakultur og forsyning, gav Beredskabsstyrelsens anbefalinger ikke anledning til nogle nye procedurer; Permatopia er i forvejen godt rustet i tilfælde af en krisesituation.

- Det ligger jo i permakulturtanken at kunne klare sig selv i længere tid uden hjælp udefra, fortæller Kennet: Så mange syntes jo nok, at anbefalingerne var ”yesterday’s news”; ikke på grund af Ukrainekrigen, men blot fordi vi mener, at det er sund fornuft at kunne klare os selv, og det gør vi jo i forvejen meget ud af.

Resilienstankegangen – at vi skal kunne klare os mest muligt selv - bør være gennemsyret af bæredygtighed, forklarer Kennet. For man kan jo godt forestille sig en elforsyning drevet af dieselgeneratorer i en krisesituation; det er bare ikke særlig bæredygtigt, og heller ikke særlig resilient. For dieselen rejser også gennem en lang forsyningskæder for at nå os. Og hvad så i øvrigt, hvis der pludselig heller ikke er adgang til diesel?

- Vi har i stedet en 225kW vindmølle, der driver vores jordvarmepumpe, som igen forsyner vores huse med varme og varmt vand, fortæller Kennet. Derudover har Permatopia eget vanddistributionsselskab og vil derfor være godt rustede i tilfælde af en forsyningskrise på vand og varme.

Sluttede kredsløb og indkøbte citroner
Permatopia arbejder med at slutte deres kredsløb således, at klimaaftrykket minimeres. Ud over den bæredygtige vindenergiproduktion har bofællesskabet også udviklet effektive spildevandsløsninger:

- Vores spildevand udledes i et piledrænanlæg, hvor pilen optager makronæringsstoffer fra vandet, forklarer Kennet: Vi komposterer herefter pilen, og komposten med næringsstofferne bruges på vores marker som gødning.

Permatopias grøntsagsmarker forsyner ganske vist bofællerne med store mængder grønt, og Kennet vurderer da egentlig også, at man vel nok kunne dyrke kartofler og kål i så store mængder, at det rent kaloriemæssigt ville kunne ernære alle i tilfælde af en krisesituation.

- Men ideen om resiliens skal også kunne være til at leve i til hverdag, og som eksempel har vi ikke lyst til at undvære citroner, så dem indkøber vi, fortæller Kennet med et grin.

Den bedste prep er dine kundskaber
- Permatopia er et laboratorium, et eksperiment, fortæller Kennet, - og vi er jo interesserede i at se, hvor langt vi kan komme med ideen om et 100% selvforsynende og bæredygtigt økosamfund. Derfor har man også af og til lagt vejen, mens man har kørt, og det har været sundt ift. det, Kennet kalder for vores samfunds tillærte hjælpeløshed:

- Det at være nødt til at finde ud af, hvordan man lapper et hul i sit tag, eller hvordan man driver et landbrug er enormt styrkende for resiliens- eller prepping-tankegangen om du vil. Den bedste prepping er den viden og de kundskaber, du erhverver dig, vurderer Kennet.

Det er den gamle traver: ”Give a man a fish, and he’ll be hungry tomorrow, but teach a man to fish, and he’ll support himself forever”, slutter Kennet.

SNAKKEN SKADER IKKE
Slår I beredskabstankerne lidt hen, fordi det er for ubehageligt eller uoverskueligt at tænke på, som Johan fortæller? Så tænk blot på, at flere af de bæredygtige ting, I måske i forvejen beskæftiger jer med, f.eks. grøn energi og køkkenhavedyrkning, er helt aktuelle og væsentlige dele af en beredskabsplan. I kan også, som Jens fortæller, identificere jeres mange styrker og ressourcer.

Og i tilfælde af, at der aldrig blev brug for den beredskabsplan, ja så kan det være, at I i stedet rykkede lidt tættere sammen og dyrkede lidt flere kartofler.

Beredskabstyrelsen: https://www.brs.dk/da/nyheder-og-publikationer/publikationer2/alle-publikationer/2024/forberedt/ 

De svenske beredskabsanbefalinger: https://www.msb.se/sv/rad-till-privatpersoner/broschyren-om-krisen-eller-kriget-kommer/

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.