fbpx
Skip to main content

Formål

Fællesskab

I vedtægterne for Foreningen Bofællesskab.dk står der i formålsparagraffen:

Foreningen Bofællesskab.dk er en almennyttig forening, der primært har til formål at understøtte og fremme fællesskabsorienteredeog bæredygtige boformer i Danmark.

Det betyder blandt andet, at foreningen aktivt arbejder på at deltage i og selv arrangere begivenheder, udarbejder materiale, der udbreder kendskabet til bofællesskaber og andre former for at bo og leve sammen. 

Det betyder også, at Bofællesskab.dk vil hjælpe nye initiativer i gang med at oprette bofællesskaber. Derfor arbejder vi løbende på at tilføje mere viden, tips og værktøjer, som vi samlet set kalder en opstartspakke der sigter på at gøre en oprettelse af et bofællesskab mere tilgængelig og lettere at komme igennem. 

Ønsker du at være med til at udvikle ideer, planlægge arrangementer og afvikle begivenheder, der er med til at udbrede kendskabet til bofællesskaber i Danmark, så kan du melde dig til en af arbejdsgrupperne.

 

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Bliv frivillig i Bofællesskab.dk


Vil du gøre en forskel i en almennyttigt forening, der understøtter og fremmer fællesskabsorienterede boformer i Danmark?

Stærke fællesskaber

At være medlem af et fællesskab betyder noget ganske særligt. Ved hjælp at sin egen og andres deltagelse sker der forunderlige ting. I Danmark har vi tradition for gode holdbare fællesskaber. Vi forener os!

I Bofællesskab.dk forener vi os i at lave gode, bæredygtige fællesskaber. Vores foreningen består af mange forskellige fællesskaber, men fælles for dem er, at vi ønsker at bo sammen på en alternativ måde.