fbpx
Skip to main content

Information

  • Type:
    Bofællesskab

Adresseoplysninger

Uldalsvej
9400 Nørresundby

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Rene Ladiges
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    29827215

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Askebakken er ikke bare et sted at bo. Det er rammen om et socialt fællesskab, hvor der både er plads til fællesskab og til privatliv. Alle beboere har én eller flere faste ansvarsområder, som skal varetages for at fællesskabet kan fungere. Askebakken ligger tæt på daginstitutioner og skoler, idrætsanlæg, naturen og indkøbsmuligheder, banegård, lufthavn og motorvej – og så er der ca. 15 minutter på cykel ind til Aalborgs centrum.

Der er i alt 17 huse på henholdsvis 62, 86, 106 og et enkelt hus på 125 m². Alle huse er i to plan plus hems og med en lille have. Fælleshuset danner rammen om det sociale liv. Her afholdes både private og fælles fester, valgaftener, filmaftener, og vi mødes til en god fodbold- eller håndboldkamp, der vises på storskærm.

Der er fællesspisning mandag til fredag uden for skolernes ferier. Typisk spiser 10-18 mennesker sammen, og der er 2-3 personer på madholdet ad gangen. Grundreglen er, at hver voksen beboer laver mad 5 gange i en 8-ugers periode. Vi sætter pris på en god og varieret kost og prioriterer økologiske og miljørigtige produkter højt. Efter aftensmaden drikkes der en kop kaffe eller te, og der snakkes om løst og fast.

Fælleshuset er udstyret med et godt køkken og plads til ca. 45 spisende. Derudover rummer det 3 gæsteværelser, bad og toilet, stort og veludstyret værksted, bibliotek, depotrum, vaskerum med fri vask samt tørrerum, WIFI – og vi holder to aviser. Til opladning af elbiler har vi en ladestander. 5-6 gange om året er der arbejdslørdag. Vi mødes kl. 09.00, spiser morgenmad sammen og løser i fællesskab diverse opgaver. Ofte sluttes dagen af med en fælles frokost.

1-2 fredage om året er der fællesspisning med vores kære nabobofællesskab, Uldalen. For få år siden investerede vi i fællesskab ca. 250.000 kr. i en ny fælles legeplads. Askebakkens økonomi er særdeles sund, og vi har kun en meget begrænset gæld. Kunne du tænke dig at se vores dejlige og velfungerende bofællesskab, så kontakt os endelig – vi viser det meget gerne frem.

Af hensyn til at sikre en hensigtsmæssig beboersammensætning sættes alle huse i Askebakken til salg via vores interesseliste. Ønsker du at få besked, når et hus sættes til salg, så registrér dig på vores interesseliste ved at skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Ønsker du at læse mere om, hvordan vores huse sælges, så kig på www.askebakken.dk/hussalg/. Vil du læse mere om os generelt, så besøg vores hjemmeside www.askebakken.dk eller følg os på Facebook på Bofællesskabet Askebakken.

Historien om bofællesskabet

Askebakken er en udløber af vort kære nabobofællesskab Uldalen. De havde en laaang venteliste og nabogrunden var ledig - og hvad var så mere nærliggende end at bygge endnu et bofællesskab..... De første beboere flyttede ind i Askebakken i begyndelsen af 1984 og siden har Askebakken været et godt og trygt hjem for mange mennesker.

Bofællesskabet har bidraget til vidensbanken med

Fakta om bofællesskabet

Struktur


Antal bo-enheder
17
Bofællesskab
Aldersblandet
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
Børn 0 - 18 år
Unge 18 - 30 år
30 - 50 år
50 - 70 år
70+
Aldersblandet
Mindste bolig

62

Største bolig

125

Ejerform
Andelsboligforening (tinglyst andelsboligforening, som er reguleret gennem loven om andelsboliger)
Etableret år
1983
Medlem af bofællesskab.dk
Ja

Økonomi


Minimum kontantpris/andel/ indskud/depositum
1.000.000 kr.
Maksimum kontantpris/andel/ indskud/depositum
1.500.000 kr.
Minimum husleje pr. md.
2.900 kr.
Maksimum husleje pr. md.
5.400 kr.

Varme


El


El leveres fra
  • Offentligt elværk

Vand


Vand leveres fra
  • Fra vandværk

Fælles faciliteter


  • Fælleshus
    Festlokale
    Gæsteværelse(r)
    Fodboldbane
    Græsarealer
    Rekreative områder
    Frugttræer
    Bålplads
    Køkkenhaver
    Trampolin
    Legeplads
    Værksted(er)
    Vaskeri
    Tørrerum
    Affaldssortering

Private faciliteter


  • Have

Fællesspisning


  • Frekvens
    3-5 pr. uge
  • Pris pr. måltid (voksen)
    40 - 60 (fredag) kr.
  • Pris pr. måltid (barn)
    30 - 40 (fredag) kr.
  • Økologi