Hvad er et bofællesskab egentlig?

Af Anna Falkenstjerne Beck, ErhvervsPhD hos Kuben Management og SBi, og bestyrelsesmedlem i foreningen Bofællesskab.dk

I et bofællesskab har man hver sin bolig, samtidigt med at man er del af et fællesskab. Derfor er der både mulighed for privatliv og for at være sammen i fællesskabet på forskellige tidspunkter i løbet af en hverdag. Balancen imellem det private og det fælles er helt essentiel for beboerne i bofællesskaberne.

Der findes forskellige typer bofællesskaber. En del bofællesskaber er tegnet af arkitekter, enten som tæt-lav bebyggelser eller som integrerede strukturer med glasoverdækkede gange og fællesarealer, der forbinder boligerne. I urbane miljøer bygger man typisk i højden og har fællesfaciliteter i bunden eller toppen af huset. I økosamfund har beboerne ofte selv bygget deres boliger og fælleshuse, og her ligger boligerne mere spredt i landskabet. De fleste økosamfund ejer jord, som de dyrker og bruger til rekreative områder samt til pilerensningsanlæg. Andre bofællesskaber er etableret i funktionstømte eller ombyggede huse, som fx en gammel herregård, en nedlagt skole eller fabrikshal. Bofællesskaber har mange størrelser, former og placeringer i byer, forstæder og på landet. De store bofællesskaber kan rumme flere hundrede boliger, mens de helt små bofællesskaber kan være blot to husstande. De store bofællesskaber, hvor der kan være 100 eller flere husstande er ofte etablereret i en mere kompleks organisering med blandede ejer/lejer- former og stor spredning i alle aldre. Sidstnævnte er typisk bygget op om og organiseret i klynger, der har hver sin foreningsform. I de aldersblandende bofællesskaber bor man i et bredt spænd af alle aldre, hvorimod i seniorbofællesskaber skal beboerne være over 50, 55 eller 60 år og uden hjemmeboende børn. Som noget forholdsvist nyt er nogle familier begyndt at etablere sig i såkaldte generationsbofællesskaber, hvor tre generationer bor under samme tag.

Men hvad kendetegner så disse forskelligartede former for bofællesskaber og hvilke fællesnævnere har de? Nedenstående figur viser fire dimensioner af et bofællesskab, som er gennemgående for alle bofællesskaber, og som både er tilstedeværende i etableringsfasen og i det daglige liv i et bofællesskab:

Figure 1. Beck, 2019: Conceptualising co-housing in four interconnecting spatial dimensions (oversat til dansk).

A: Vision om at leve sammen, hvor der samtidig er rum til privatliv. Bæredygtighed og ønsket om socialt liv præger ofte visioner og skabelsen af værdisæt.

B: Hvordan visionen er organiseret ift: Økonomi, lovgivning og det sociale. Gruppens selv-organisering og indflydelse på det fysiske design er vigtigt.

C: Social interaktion som formel og uformel praksis: Relationer og følelsen af fællesskab og sammenhold såvel som individualitet.

D: Den fysiske base, al materialitet på stedet: Private boligenheder, semiprivate rum, fælles og offentlige områder og – faciliteter.

De fire dimensioner er forbundet og danner tilsammen et rum for bofællesskabet, så det er muligt at agere som fællesskab.

Traditionelt set er bofællesskaber initieret og skabt af selvorganiserede grupper, der har en vision om at leve på en anden måde end i almindelige parcelhuskvarterer eller lejligheder. Man deler værdier om en fællesskabsorienteret måde at bo på og en lyst til at leve i et tættere fællesskab, hvor man kan hjælpe og inspirere hinanden. Ofte er der ønsker om at leve mere bæredygtigt og det kan man nemmere gøre ved at gøre det sammen. Tankerne nedfældes i et visions- og værdigrundlag. Der etableres på den måde et visions- og værdimæssigt rum: dimension A.

Herefter skal det hele organiseres, finansiereres og bygges/ombygges. Man skal finde ud af hvilken ejer- eller lejer-form bofællesskabet skal have og der skal laves lokalplan. Det kræver en stærk organisering, så man uddelegerer typisk opgaver under etableringsfasen og arbejder sammen med kommunen og professionelle rådgivere. Et organisatorisk rum etableres: dimension B.

Når bofællesskabet er bygget organiseres fællesskabet, så man kan dele en hverdag på en smidig og fair måde, og man lærer hinanden at kende igennem fællesspisning, arbejdsgrupper, udvalg, sociale aktiviteter, og formelle og uformelle møder. På den måde opbygges relationer og tilhørsforhold, hvilket kan betragtes som et rum for sociale relationer: dimension C.

Arkitekturen i et bofællesskab er typisk bygget, så den understøtter social kontakt og interaktioner. De private boliger er knyttet sammen med fælles rum og - faciliteter. Der er overgange eller semiprivate rum imellem det private og det fælles. Bofællesskaber kan i sammenhæng med de ovestående dimensioner karakteriseres som en fællesskabende arkitektur i et fysisk rum: dimension D.

Således understøtter man fællesskabet igennem etableringen af ovenstående dimensioner. De fire dimensioner er gennemgående fællesnævner for bofællesskaber, og indkredser hvad et bofællesskab er og består af, selvom bofællesskaber er vidt forskellige.

For yderligere information:

Ny artikel: Beck, Anna Falkenstjerne. 2019. What Is Co-Housing? Developing a Conceptual Framework from the Studies of Danish Intergenerational Co-Housing. Housing, Theory and Society