Kom til rundvisning på Hyllegaard Høje og mød det kommende bofællesskab Skovhaven
VIL DU TÆTTERE PÅ NATUREN OG DIN NABO?
Vil du væk fra byen, men ikke alt for langt? Vil du bo moderne og bæredygtigt? Vil du være selvforsynende på energi? Vil du være en del af fremtidens landsby?
PÅ LANDET KUN 36 MIN I TOG FRA KBH
Hyllegaard Høje ligger i udkanten af stationsbyen Hvalsø i naturskønne omgivelser, 45 min. i bil fra Kbh og 1200 m. fra Hvalsø station, indkøb og skole.
Hyllegaard Høje er vores bud på fremtidens landsby, som vil bestå af 6 selvstændige bofællesskaber, et permakultur-landbrug og et energifællesskab, der gør beboerne delvist selvforsynende på mad og energi. Hvert bofællesskab vil have sit eget fælleshus samt adgang til et 11 hektar grønt område indeholdende fx landbrug, skovhaver, permakultur, nyttehaver, rekreative områder, lokaler til alverdens hobbyer og fællesskaber - eller hvad vi i fællesskab bliver enige om!
RUNDVISNING
Søndag d. 22. februar kl. 15-16 inviterer Skovhaven på kaffe og kage, umiddelbart efter rundvisningen på Hyllegaard Høje, som foregår fra kl. 13-15 og er arrangeret af Hyllegård Udvikling.
Der vil være et par stykker fra Skovhaven, der går med på rundvisningen og efterfølgende viser jer vej til resten af os medlemmer, som sidder klar med kaffen og glæder os til at møde jer :-)
På rundvisningen 13-15 kan du se det første bofællesskab, Sjællandsk Muld, og høre om området, om projektet, visionen og processen. Du vil møde andre interesserede. Måske møder du andre, der har de samme drømme som dig.
Derefter kan du få noget kaffe og kage og høre om mulighederne for at indgå i bofællesskabet Skovhaven.
Begivenhedsoversigt
| Startdato | 22-02-2026 13:00 |
| Slutdato | 22-02-2026 16:00 |
| Kapacitet | Ubegrænset |
| Tilmeldt | 0 |
| Pris | Gratis |
| Det foregår | Bofællesskabet Skovhaven |
| Kategorier | Informationsmøde |