fbpx
Skip to main content

Bofællesskabet Gyndbjerg

Information

  • Type:
    Bofællesskab
Gyndbjerg ligger 7 kilometer sydøst for Kolding i landsbyen Agtrup, med postnummer 6091 Bjert. Matriklen har tidligere været landbrugsområde, men blev i midten af 1970'erne udlagt til boligområde, dog ikke efter den vanlige parcelhusmodel. En fremsynet arkitekt i Kolding Kommunes tekniske forvaltning foreslog, at der blev dannet en studiekreds af interesserede købere. Her kunne man udforme planer for den fysiske indretning af stedet og for det fællesliv og de udfoldelsesmuligheder, som Gyndbjerg

Adresseoplysninger

Gyndbjerg
6091 Bjert

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Marianne Ries Unna
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    24643039

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Bofællesskabet Gyndbjerg består af 12 boliger samt to lejligheder. Derudover er to familier fra byen tilknyttet som eksterne medlemmer. Vi er 30 voksne og 13 børn i alle aldre. I de seneste år er flere børnefamilier med børn under skolealderen flyttet ind.

Fælleshuset er en nedlagt gård, som rummer køkken, spisestue og opholdsrum til børn og voksne. Den gamle stald bruges til multirum, værksted og vaskeri. Boligerne snoer sig langs en hyggelig bilfri boligvej med plads til leg og samvær. Vores fælleshave er et børneparadis med shelter, bålplads, boldbane, gynger og sandkasse.

Omdrejningspunktet for det sociale liv er fællesspisningerne, som ligger fra mandag til torsdag kl 18. Hvert madhold består af 4-5 voksne, som på skift står for ugens plan, indkøb, madlavning og rengøring. Børnene søges så vidt muligt inddraget i opgaven, og der lægges vægt på økologi og variation i madplanen

Cirka otte gange årligt holder vi fælles arbejdsdage med forefaldende opgaver ude og inde. Større opgaver som udskiftning af køkken, etablering af vaskeri og multirum klarer vi i fælles flok.

Årets gang byder på flere traditioner som Halloween, Sct Hans-aften, fælde det store juletræ til gårdspladsen, Nytårsfest og som det nyeste tiltag: hvert andet år holder vi en stor familiesommerfest med besøg af alle vores familier - bedsteforældre, fætre, kusiner, børnebørn. Hvert andet år tager vi på Gyndbjerg weekendtur og de øvrige år laver vi en aktiv en-dags Gyndbjerg-udflugt. Vores dejlige fælleshus og have er den perfekte ramme til at holde fødsesdage, barnedåb, bryllup og andre fester.

Børneliv på Gyndbjerg er et paradis. Citater fra bogen "Fire bofællesskaber i Sdr Bjert"

Tobias, 6 år:

Der er alt muligt dejligt. Der er mange at lege med. De voksne er flinke, men jeg kan ikke huske alle navnene. Det er hyggeligt, når vi skal spise sammen, men jeg kan ikke så godt li' alle de salater, de plejer at lave. Min yndligsret er butterchicken. Vi har fået det nogle gange, når min far er på madhold. Og så er der arbejdsdage, og det er noget med indenforhold og udenforhold. 

Birk, 7 år:

Det hele er sjovt. Det er sjovt, når vi for eksempel leger krig og nogle gange fanger de små. Og når min far skal fange os, og vi skal prøve at gemme os. Så må vi være på hele Gyndbjerg. Han hedder Kim, min far. Fællesspisning er sjovt, for så kan man bare gå tidligt op og lege lidt i fælleshaven, inden vi skal spise

Konrad, 7 år:

Da vi flyttede hertil var jeg lidt genert, men så pludselig kom jeg ud og fik mig nogle rigtig gode venner. Vi flyttede ind samtidig med én, der hedder Tobias, og han er rigtig sød. Vi begyndte at lege, og så blev vi venner. Det er rigtig dejligt, at der bor så mange voksne. Altså - hvis man har faldet og slået sig, så er der rigtig mange voksne rundt omkring. Der er altid nogen til at hjælpe andre

Boligerne er ejerboliger. Køb og slag er et privat anliggende. Vi sørger dog altid for, at der er er møde mellem købere og kontaktudvalget for at sikre, at kommende beboere har afstemte forventninger. Man kan blive skrevet på en interresse-liste og få orientering, når et hus kommer til salg. 

Alle husstande er medlemmer af "Grundejerforeningen Bofællesskabet Gyndbjerg". Kontingentet er pt 1.000 kr pr måned. Beløbet dækker alle udgifter til drift og vedligehold af bygninger, udearealer, sociale arrangementer ol. Generalforsamling afholdes i oktober måned, hvor årets budget besluttes.

Gyndbjerg ligger i Sdr. Bjert (ca. 2200 indbyggere), 7 km fra Kolding. Landsbyen er et aktivt og levende samfund med masser af kulturelle og sportlige tilbud til både børn og voksne. Vi bor som nabo til skole, sportshal og fodboldbaner. Vi har indkøbsmuligheder i gåafstand (Bjert Gl. Brugs og Rema1000). Stenderup-halvøen har dejlige badestrande og store skovområder

I oktober 2023 har Lokalhistorisk Forening for Sdr. Bjært Sogn udgivet en bog om det helt unikke, at der findes fire bofællesskaber i vores lille landsby. Bogen hedder Fire bofællesskaber i Sdr. Bjert - mellem Bulderby og høje bølger. Den er skrevet af jounalist og forfatter Anette Jorsal.

 

Fakta om bofællesskabet

  • Struktur


    Antal bo-enheder
    14
    Bofællesskab
    Aldersblandet
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    Børn 0 - 18 år
    Unge 18 - 30 år
    30 - 50 år
    50 - 70 år
    70+
    Mindste bolig
    170
    Største bolig
    220
    Ejerform
    Private ejerboliger
    Etableret år
    1976
    Medlem af bofællesskab.dk
    Ja
  • Varme


    El


    El leveres fra
    • Solceller

    Vand


    Vand leveres fra
    • Fra vandværk
  • Fælles faciliteter


    • Fælleshus
      Festlokale
      Fodboldbane
      Trænings-/motionsrum
      Græsarealer
      Shelter
      Bålplads
      Trampolin
      Legeplads
      Værksted(er)
      Vaskeri
      Tørrerum
      Affaldssortering
      Økologi

    Private faciliteter


    • Carport
      Have
  • Fællesspisning


    • Frekvens
      3-5 pr. uge
    • Pris pr. måltid (voksen)
      27 kr.
    • Pris pr. måltid (barn)
      10 kr.
    • Økologi
      60-100%