fbpx
Skip to main content

Alternative ejerformer - også i Norge

Rundvisning i de selvbyggede lejeboliger i Svartlamoen, Trondheim, Norge.

Af Laura Juvik og Matthias Köppe, begge bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Bofællesskab.dk

I august deltog bofællesskab.dk via det Nordiske Netværk KOBB i et netværksmøde og studietur til Trondheim, hvor fokus var rettet mod to helt forskellige projekter - Stokkøya 2.0 og Svartlamoen, der på hver sin måde peger på mulige tilgange til alternative ejerformer, revitalisering og inddragelse i forhold til byudvikling i mindre lokalmiljøer.

STOKKØYA

Stokkøya Strand Hotel og det rurale udviklingsprojekt Bygda 2.0 afsøger nye måder at tænkte landdistriktsudvikling på. Fokus er på både økonomisk udvikling på mikroplan og alternativ boligudvikling med fællesskabselementer som et forsamlingshus, socialøkonomisk bageri og cafe samt hotel i et område, der ellers ville være truet af affolkning.

Der er fokus på etablering af nye sociale strukturer, moderne boligtyper og -klynger, anvendelse af vedvarende energi, madkultur og udendørs oplevelser med udgangspunkt i det rå og smukke skærgårdslandskab. Dette miljø tilbyder en bæredygtig ramme for erhverv og forskning og fungerer som et levende laboratorium med det formål at inspirere flere mennesker til at vælge landdistrikter som grundlag for det gode liv. Vi blev vist rundt af grundlæggeren, Roar Svenning, hvis firma har været investor og udvikler på de nye projekter. . Læs mere her: www.bygda20.no.

SVARTLAMOEN

Svartlamon er et mindre lokalområde i Trondheim der nu er et byøkologisk forsøgsområde, der minder om Christiania bare i mindre skala. Svartlamoen er administreret af en fond, der har lejekontrakt med kommunen, der har erklæret at "Det overordnede mål er, at Svartlamon skal udvikle sig til en alternativ bydel med stor plads til eksperimenter, forsøg og afprøvning. Dette gælder både boliger, boformer, social interaktion, deltagelse, økologi og energi, kommunale tjenester, kunst, kultur og erhvervsudvikling."

Alle beboere er lejere også selvom der er en stor del selvbygger-boliger, hvor beboerne i mange tilfælde har stået for hele byggeriet selv. De har tidsubestemte lejekontrakter, et stærk beboerdemokrati og en billig husleje - billigst for de første selvbyggere og lidt højere for senere tilflyttere, der ikke selv skal bygge. Vi blev vist rundt af indbyggere og daglig leder Gjermund
Bungum Gorset. Se mere her: svartlamon.org

KOBB-netværket er et åbent netværk

Den norske Foreningen for Byggfellesskap - byggfellesskap.org - har stået for organiseringen af dette netværksmøde, som bragte nye perspektiver på bordet, som kommer med i det fælles arbejde for flere og bedre bygge- og bofællesskaber i Norden. Laura Juvik og Matthias Köppe deltog som repræsentanter fra bofællesskab.dk's bestyrelse. Forrige netværksmøde blev afholdt i marts 2023 i Danmark og blev herfra organiseret af Laura fra bofællesskab.dk’s bestyrelse.

KOBB-netværket er et åbent netværk og kan findes her: ko-bb.org. Hvis du har spørgsmål er arbejdet, kommende arrangementer, sammensætningen, ønsker at høre om fremtidige netværksarrangementer eller noget helt andet, så skriv endelig til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.