BOFÆLLESSKABER BOOMER
Flere og flere flytter i bofællesskaber. Enten i seniorfællesskaber, sammen med børnefamilier eller med fokus på en ide. Men mange har brug for hjælp til at finde det fælles fodslag. Derfor har Realdania støttet udarbejdelsen af en Startpakke. Den præsenteres nu i et af landets ældste bofællesskaber, som ligger i Hinnerup.
Foreningen Bofællesskab.dk inviterer til bofællesskabsdag i Overdrevet (Hinnerup)
Har du tanker om at flytte i bofællesskab? Er i måske en gruppe, der er i gang med opstart? Eller er du bare nysgerrig?
Bofællesskab.dk er en forening, der arbejder for at skabe flere, gode bofællesskaber. Vi er med i en række projekter, som vi på dagen kort vil præsentere resultaterne af. F.eks. en kortlægning af bofællesskaber i Danmark, der finder svar på, om folk i bofællesskaber generelt er mere veluddannede, primært er kvinder - og om man bliver længere i et bofællesskab, end i andre boligtyper. Desuden har vi udviklet en STARTPAKKE til nye bofællesskaber, som vi vil fortælle jer om. Alle er velkomne til en dag i fællesskabets tegn.